De udstødte og de beundrede

De udstødte og de beundrede

Lyden af befrielsen fra Anden Verdenskrig er mejslet ind i os. Men var det virkelig sådan det lød? Eller afhang det hele af, hvem du var og hvor du befandt dig?

Hver mandag fra den 5. maj 2025 får du i anledningen af 80-året for befrielsen her en ny episode af podcasten "De udstødte og de beundrede". 

Vi følger stikkere, modstandsfolk, flygtninge, kommunister og nazister. Vi møder kunstnere på den forkerte side af kridtstregen, politikere der gik imod folkestemningen, handicappede østfrontsoldater og traumatiserede kz-fanger fra befrielsens sitrende øjeblik og frem til det Danmark, de endte med at skabe sammen. 

For efter befrielsen bankede hverdagen på. Jublen måtte ikke komme ud af kontrol. Bitterheden skulle ikke gnave for dybt. Vreden og hævntørsten kunne ikke overtage alt, hvis danskerne igen skulle leve med hinanden i et samfund med udstødte og beundrede.

Men hvordan gjorde de det? Hvorrdan kan man leve med hinanden efter en krig? 

Podcasten er produceret af MonoMono for Nationalmuseets mediehus Vores Tid med udgangspunkt og i samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede - Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950” under ledelse af Museum Vest i samarbejde med Vardemuseerne og Viborg Museum.

Podcasten er produceret med støtte fra Sportgoodsfonden. 

Tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson. Research og manuskript: Anne Pilegaard, Oskar Christensen, Laura Paulsen, Mikkel Bøgeskov Andersson. Lyddesign: Mikkel Bøgeskov Andersson, Signe Bang, Søren Valur. Redaktør: Troels Donnerborg.

Seneste episode

10/10 Knud Børge Martinsen: Den henrettede nazists datter (07-07-2025)

Tidligere episoder

  • 9/10 Frants Geertsen: Modstandsmanden møder muren 30-06-2025
  • 8/10 Justinas Jasmontas: Flygtningen der ikke ville hjem 23-06-2025
  • 7/10 Peder Damsgaard: Den forvekslede KZ-fange 16-06-2025
  • 6/10 Asger Kristensen: Soldaten i slyngel-orkesteret 09-06-2025
  • 5/10 Adelheide Boruta: Det er en tysker  02-06-2025
  • 4/10 Mogens Fog: Modstandshelten der blev minister 26-05-2025
  • 3/10 Harald Bergstedt: Solen er så rød som et hagekors 19-05-2025
  • 2/10 Kamma Klitgaard: Den enlige mor fra KZ-lejren 12-05-2025
  • 1/10 Grethe Bartram: Den dødsdømte stikker 05-05-2025
  • Forsmag: De udstødte og de beundrede 16-04-2025

Andre podcasts

Radio Danmark App

Radio Danmark App

Installer Radio Danmark gratis på din smartphone og lyt til dine yndlingsradiostationer online.
Radio Danmark App